visual-LOGO-1

Tekster og citater – Eksperimenter med visuelle medier

Kunsthistorikeren Lars Kiel Bertelsen skriver om børns leg med kamera:

leg hul gås

Børn ’undersøger apparatets program minutiøst og med større tålmodighed en de fleste professionelle; de vender og drejer det; de gør de mærkeligste ting med det for at få det til at afgive ny betydning.’

’Børn, der leger vil heller ikke ændre verden; de vil noget meget større og meget mere ambitiøst: De vil bygge en helt ny verden op. Dét er for mig at se det egentlige kritiske potentiale i børns medie-lege.´

Artikel: ’Om at lege med medier’. Tidsskrift for Børne- og ungdomskultur nr. 45. 2002.  (Læs)

- endvidere om leg med selvbygget hulkamera:

’Hulkameraet, camera obscura’et, er sådan en simpel kasse med et lille hul i. (…) Det gør fotografiet håndgribeligt i al dets vidunderlige simpelhed, og det gør det manipulérbart (og at manipulere betyder at bearbejde med manus, hånden) i alle stadier, lige fra fremstillingen af kameraet til optagelsen og fremkaldelsen af billedet. Hulkameraet er en slags gummistøvle-fotografi: Det åbenbarer mediets vilde og barnagtige skønhed.’

Artikel: ’Gummistøvlefotografi’ v. Lars Kiel Bertelsen. Ledsagehæftet til filmen Hulkamera. 1997  (Læs)

 

Fotografi og kropslige rum

’Der findes et ofte overset rumligt og kropsligt aspekt ved fotografiet, som overskrider grænsen mellem det automatiske og det menneskeskabte. Dette arbejde udgøres af fotografen, der med sin krop og sit kamera bevæger sig hen foran motivet, cirkler omkring det, indgår en slags alliance med det.’

Artikel: ’Gummistøvlefotografi’ v. Lars Kiel Bertelsen. Ledsagehæftet til filmen Hulkamera. -97  (Læs)

 

Lars Henningsen skriver om filmen Fisken i hængekøjen:

leg anim TEGNER4 copy’Da foråret indfandt sig på legepladsen, rykkede vi ud til havebordet ved siden af SFOens store sandkasse. Der var nu dannet et centrum, et omdrejningspunkt for udfoldelserne med tegnefilm. Som pædagog for børnene optrådte jeg uden sikkerhedsline i den forstand, at der ikke var struktur og aftaler omkring denne aktivitet. Man kunne komme og gå. Og det gjorde børnene sandelig. Men ikke kaotisk, ikke uden en vis særegen indre orden.

Grundlaget var jo skabt, idet nogle børn allerede havde øvet sig – de kendte til de tricks, der kunne vise sig i en huskeblok. Under forårssolen udfoldede sig  således en tegnefilms-tradition, der kunne ses som en lille del af børnenes legekultur.

Introduktion: ’Kultur i huskeblokke’ v. Lars Henningsen. Ledsagefolder til filmen Fisken i hængekøjen  (Læs)


Back to Top ↑