visual-LOGO-1

Nøgleskribenter

Refleksioner og viden

Se den samlede oversigt vedr. udgivelser, tekster og film mv. her.

Flere skribenter har budt ind med perspektiver i rækken af projekter i regí af Visual Remarks. Følgende citater introducerer synsvinklerne:

Leg med kamera

Kunsthistoriker Lars Kiel Bertelsen tegner sig for flere bidrag til feltet ’børn, leg og visuelle medier’. To artikler præsenteres her på sitet under overskrifterne:

’Om at lege med medier’ v. Lars Kiel Bertelsen I. Tidsskrift for børne- og ungdomskultur, STILL Omkring kameraet nr. 45, -02   (Læs)

og ’Gummistøvlefotografi’ v. Lars Kiel Bertelsen i: Ledsagehæftet til filmen Hulkamera, -97  (Læs)

Seneste tekst er ”Forsinkelse i glas. ’Refleksive medieprocesser og medialiseret refleksion”. Herunder følger et citat fra artiklen. Med afsæt i et værk af billedkunstneren Marcel Duchamp og begrebet ’forsinkelse’ overvejer Lars Kiel Bertelsen karakteren af børns medieleg, når legen er refleksiv … eller nærmere: legen antager en særlig refleksiv karakter, idet medier / kameraer bidrager (indeksikalt) til legen med kvaliteter af såvel spor fra omgivelserne som konstruktion og fortælling:

leg hul emil og tessa

Hulkamera-optagelse

 

’I medielege er mediet (f.eks. kameraet) objektet, men et ganske særligt objekt. Alle legemedier er ganske særlige; det gælder også for en pind, som også har specielle egenskaber! Sammenlignet med en pind udmærker medie-objektet sig imidlertid ved på én gang at kunne indgå objektalt i legen og opsamle stumper af legens narrativer. Det er dette registrerende, indeksikalt opsamlede spor af legen, som gør medie objektet til noget særligt, fordi det introducerer en form for meta-refleksivitet i legen.’

Lars Kiel Bertelsen i: Tidsskrift for Børne- og ungdomskultur nr. 53. 2009  ((Læs)

 

Medier i børnepædagogik

Ph.d. i medieleg Klaus Thestrup tegner i nedenstående citat konturerne af et radikalt, men samtidig nærliggende pædagogisk rum. Synsvinklen er underbygget og afprøvet i en række projekter og Visual Remarks har bidraget med en medskabende og undersøgende praksis.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Leg med webcam, computer og Bratz-dukker.

’Bare igennem tv´et møder børnene tidligere end nogensinde før det samfund, de er en del af. I stedet for kunne begrebet ”Børneværksted” måske bedre fange en ny tid op. Som et sted, hvor børn og voksne kommer med udspil og undersøger bevægelserne i det omgivende samfund. Et sted, hvor hvad som helst kan tygges på, vrides og vendes, prøves og formes, leges og filmes i et kulturelt kredsløb.

 

Et sted, hvor det centrale er det, der spørges om. Et kulturpædagogisk rum, baseret på en ”Fælles dannelse”. Hvor både børn og voksne konstant og frydefuldt lærer noget om livet, mens det leves. Og det er vel essensen af pædagogisk arbejde. (…)

 

Det handler om en strøm af figurer og fortællinger i reklamer, musikvideoer og film, som børn og unge allerede er travlt beskæftiget med at lege med og undersøge verden med.’

Klaus Thestrup Tidsskrift: ‘Skærmen ned på gulvet. Medieleg med limousiner, kamera og Bratzdukker’ i: Børne- og ungdomskultur nr. 50. 2005  (Læs)

Derudover er følgende artikler af Klaus Thestrup koblet med projekter og tematikker på dette site:

’Kameraet som kampvogn. Legekulturen i pædagogisk arbejde’  (Læs)

’Mediepædagogik i Mejsen. Medielege med kamera og computer’  (Læs)

‘Toy Stories. Når medierne er trængt ind i vores hjerter’   (Læs)

 

Omkring kameraet

Socialantropolog Hanne Miriam Larsen har bidraget med en tekst, der som noget ganske særligt undersøger og diskuterer inddragelse af børn i dokumentariske kollaborative forløb; dette med baggrund i en specifik produktion fra Visual Remarks. Hun skriver fx:

 ’Kameraet overdrages til børnene, der bliver medskabende dokumentarister i forhold til deres egen livsverden. Processen er kollaborativ, produktet er et fælles konstrukt. Det, som formidles, er ikke en objektiv eviggyldig sandhed om børns legekultur, men en fællesproduceret forhandlet viden, der udspringer af de sociale relationer, som opstår, vedligeholdes og redefineres gennem legen.’

Hanne Miriam Larsen: ’Det intersubjektive kamera – om dokumentarfilmen og den etnografiske metode’ i: Tidsskrift for Børne- og ungdomskultur nr. 45. -01  (Læs)

Derudover overvejer Hanne Miriam Larsen begreber om børn, medier, relationer og identitet. Hun skriver fx:

leg div dreng i kamera

Hjemmebygget kamera i SFO Risskov

‘Men det er ikke bare tilstedeværelsen af fotografiapparatet, der giver kameralegen dens særlighed. Den sanseoplevelse og erfaringsopbygning, som kameralegen giver mulighed for, kan børnene ikke tilegne sig på egen hånd, eller kun ved hjælp af kameraet. Dét, der gør en forskel er, at legen udfolder sig i det sociale rum, at jeg bliver knyttet til et vi, og vi gør noget sammen.’

Hanne Miriam Larsen: ’Opdagelsens øjeblikke. Medieleg som social sansning’ i: Tidsskrift for Børne- og ungdomskultur nr. 53. -09  (Læs)

Se også: ‘At være til stede på distancens betingelser’   (Læs her)

 

Øvrige referencer i udvalg

Kunsthistoriker Rune Gade indkredser centrale vinkler på filmen Iscenesætter i artiklen ’Iscenesættelsens sandhed’   (Læs)

Børnekulturforsker Flemming Mouritsen giver i debathæfte og artiklen ’Drengeleg og actionmænd’ perspektiver på drengeleg i Videoen om drenges vilde lege. – det er livet, det handler om!  (Læs)

En tilbagevendende inspiration af teoretiske karakter er performanceteoretikeren Richard Schechners model og begreb for kollektiv refleksivitet. Det sker fx under overskriften: ’Virtuel fortid, nu, fremtid. Antropologen Richard Schechners model og begreb for kollektiv refleksivitet: “restored behavior” v. Lars Henningsen i Tidsskrift for børne- og ungdomskultur, Dis-play, Refleksivitet – intersubjektivitet – visualitet, nr. 48,  -05   (Læs)

Antropolog Sarah Pink har dannet reference for overvejelse om centrale begreber som fx intersubjektivitet og refleksivitet. (Se her)

Lektor Hele Illeris har i fx udgivelsen Billede, pædagogik og magt – postmoderne optikker i det billedpædagogiske felt åbnet for viden og overvejelser om ‘magt-viden konstruktioner’ i en postmoderne billedforståelse. (Her)

Endelig har synsvinkel og arbejde ved forskningsenheden Visuel kultur som pædagogisk arbejdsområde v. DPU givet baggrund for overvejelser og produktion. (Se her)


Back to Top ↑