visual-LOGO-1

drage løbe mange

Film og fede projekter

Film fra projektet Med Unge Øjne

drage gruppe ude    Billedet af ivrige børn, der styrter af sted med farverige plasticdrager efter sig, sidder virkelig fast i min hukommelse. – Det grønne græsareal mellem boligblokkene i Toveshøj ved Gellerup var et kendt fysisk mellemrum, der for en tid blev indtaget og fyldt med bevægelse og aktivitet.

I rækken af drage-workshops kombinerede vi konstruktion, kropslighed og visuelle medier: vi byggede, dekorerede, løb, fløj og filmede!

Kamera og mikrofon var med i flere af de aktiviteter, der udfoldede sig i projektet Med Unge Øjne. Nogle gange så vi på optagelserne lige med det samme. Andre gange gik der lang tid, før gennemsynet skete.

Mit synspunkt er, at video og foto forbinder sig tæt med vores oplevelse af tid, erindring og sammenhæng. Vi husker gennem billeder. I en kompleks verden kan visuelle medier derfor være en vigtig del af aktiv undersøgelse af forskellige kulturers forventninger, kontraster og muligheder.

I ’Film og fede projekter’ supplerer projektets aktiviteter og visuelle medier hinanden  meningsfyldt. Deltagernes forskellige opfattelser – eller synsvinkler, om man vil – ophæves ikke. Men vi mødes ’om noget’. Et åbent og samtidig determineret produktivt, socialt og fysisk rum.

DSCN2762 kopi

I de ni korte film, som jeg præsenterer herunder, er både visuelle og lydlige udtryk meget varierede: de er direkte kommunikerende, tæt på aktiviteter og steder, i øjenhøjde med børns interesser, sociale samspil og kropslige bevægelsesmønstre.

Tak til børn og forældre for spændende oplevelser.                                               /LH

Yderligere information om projektet

 

Workshops: Konstruktionsleg og drageflyvning

Vores kameraer var med til at fange nogle af de øjeblikke, hvor vind, kropslig koordination, samarbejde og konstruktionsleg i glimt lykkedes optimalt. Aktiviteterne mellem boligblokkene i Toveshøj skete i en åben struktur og var genstand for opmærksomhed fra de mange andre børn, der var ude og lege. Se:



 

 

Bydels-optagelser fra drage

Luftfoto fra drage er internationalt kendt i arkitektur, kunst og miljøstudier som KAP (Kite Areal Photography). I strid vind og udstyret med solide arbejdshandsker håndterede projektmedarbejder Ramez den tynde nylonline, der førte op til vores vildt slingrende deltadrage. Vores lille GoPro-kamera under dragen optog de aktuelle og indgribende bydelsforandringer i Gellerup. Se:



 

Nogle af børnene fra projektet Med Unge Øjne ilede til og assisterede med at få udstyret i luften igen efter et par temmelig voldsomme kollisioner med grønsværen i Toveshøj. Se:

Drager over blokkene #2 (Toveshøj)  1:36

og tillige:

Drager over blokkene #3 (Fodboldbanen ved Svømmehallen) 1:25

 

Workshop: Vilde lege

Nogle børn i Med Unge Øjne var energisk optaget af at konstruere og afprøve fx en katapult, en elastik-kanon, en bagepulver-raket og en isbåd med raket-udstødning. De foretog faldskærmudspring fra legeredskaber, lavede foto med lygter i nattemørke, byggede sæbekassebil og kastede sig ud i racerkørsel, kropsanimation foran en iPad mv. Det blev til forløb, der rummede både energi og poesi. Se nogle af resultaterne herunder.

 

lygtetegning lysVi indstillede fotografiapparatet til et langt klik på 10 sekunder, holdt kameraet nogenlunde fast, tændte lygter eller stjernekastere, og bevægede lyskilderne i mønstre. Det blev til: Lygte-tegning i mørket (1:04)

 

 

 

 

racer bil anomationStierne mellem boligkompleksets blokke er velegnede til ræs med løbehjul (med og uden motor) og aktuelt er Segway-kørsel en værdsat aktivitet. For de lidt ældre er holdkørsel på scooter populært. Vores variation blev:  Bilræs på stierne (1:16)

 

 

 

Madklub

madklub a

I beboerhuset Tousgaardsladen er et væsentligt aktiv et stort veludstyret køkken. Projektet Med Unge øjne omfattede flere madhold – også et hold, hvor børn sammen med frivillige lavede og serverede mad for områdets beboere.

Projektets to unge projektmedarbejdere Ramez og Ismael optog og redigerede forskellige film om aktiviteter og begivenheder i projektet Med Unge Øjne – herunder beretninger fra madholdene. En af filmene er:  Madklub (2:33)

lagkahge med spatel

En pigegruppe fremstillede lagkage og en opskrift ved hjælp af iPad og et animationsprogram. Gruppen tog stilling til forskellige musikgenrer, der passede godt eller mindre godt til ingrediensernes livlige bevægelser. Det blev til filmen: Den mest fantastiske lagkage (1:55)

 

Sommerprojekt MOBIL BIO

En uge med aktiviteter, der knyttede an til det at lave og have en biograf: optage film, reklamere for MOBIL BIO, fremstille popcorn og andet traktement, trykke billetter, holde fest mv. Et telt og en campingvogn var omdrejningspunkter. Det særlige ved den fleksible biograf-campingvogn var, at der både var film-visning inde i vognen og ud af vognen. Hvordan? Se:




Back to Top ↑